onsdag den 22. maj 2013

Hæklet etui

Jeg har ladet mig fascinere af en teknik / hæklenål som er så spids at man let som ingenting kan hækle kanter på næsten alt: stof, pap og lynlåse. Den hedder "Sharp Crochet Hook".

Jeg har lavet mig et lille etui til mine strømpepinde.
Det er hæklet "oppefra" - altså fra lynlåsen. Man starter med at hækle i lynlåsen med den skarpe hæklenål og derefter den hæklenål som nu passer til garnet til resten af arbejdet. Det er ikke helt så enkelt at få pænt, men resultatet er ok til mine strømpepinde.

mandag den 20. maj 2013

Raglansweater #2

Den blev faktisk færdig Kr.Himmelfartsdag sent om aftenen. Men jeg kunne ikke lade være med at tage den i brug, så det der med at få taget billeder har trukket lidt ud ;)

Den er blevet som jeg havde forestillet mig, venderækkerne bagpå fungerer efter hensigten.




søndag den 19. maj 2013

Endelig SOMMER!

Nu tror vi på at sommeren er på vej.

I aftes sad vi på terrassen til kl 22 og i den forbindelse tog jeg dette billede.

Kvaliteten er elendig, men det viser vores akacietræ med bittesmå knopper. Det springer nemlig først ud, når der er varme i vejret og dermed næsten sommer.

(Den lysende plet er månen der kigger forbi :)