torsdag den 30. januar 2014

Tak for Kaffe

Mit januar projekt er blevet færdigt. Kaffe af Annette Danielsen med få tilretninger.

Kanten i halsen lavede jeg til sidst og tog ekstra ind samtidig med. Det har givet en god ribkant, der følger flot resten af blusen. Det samme har jeg gjort ved ærmekanterne.




Den er varm og dejlig at have på.
Men at være god til at tage "selfies", det går der nok et stykke tid før jeg er .. ;)

tirsdag den 21. januar 2014

Farveleg

Lige for tiden strikker jeg på min kaffebluse - mit januar projekt, og det er rigtig godt til håndboldkampene. Men også en smule kedeligt, selvom det går stærkt og jeg snart er i mål med den.
 
Derfor måtte jeg i søndags lege lidt med farver. Det blev til disse 2 mobiletuier:
 


søndag den 12. januar 2014

Strikkekalender 2014

Jeg har ladet mig inspirere, igen ..., denne gang af:

Der er så mange projekter at gå i gang med, så hvorfor ikke prøve at planlægge lidt. Ikke fordi jeg sådan for alvor tror på, at jeg kan lave en 12 måneders plan og så følge den. For det kan jeg IKKE! Derfor kun for de første 3 måneder:

Januar:

Jeg er jo godt i gang med "Kaffe"blusen af Annette Danielsen:

Februar

I februar skal der laves en baby-ting. Der er en baby på vej i familien og der skal selvfølgelig være en gave til den lille ny. Men det ville jo ikke være en overraskelse, hvis jeg offentliggjorde den her ;)

 Marts

Tilbage i Oktober købte jeg denne opskrift, nu er det vist på tide at den bliver strikket:

Dette er også startskuddet til at være på Instagram.
Meeeeen ved jeg ikke lige helt hvordan, men det er noget med #12monthsofknitting. Så jeg prøver at starte der ....

Inspirationen kommer bl.a. fra Lise's blog: Savværksvej.

torsdag den 9. januar 2014

Biblioteket er et farligt sted

Jeg var på biblioteket den anden dag i et andet ærinde. Men jeg har fået for vane lige at gå forbi hylden med strikkebøger. Her fandt jeg bogen INKA af Marianne Isager - latinamerikanske inspirationer til nordisk strik:


Der er rigtig mange flotte modeller og ikke mindst mønstre: 



Hun gør meget ud af at lave strikkeprøver, så det har jeg tænkt mig at give mig i kast med - altså ikke at strikke modellerne/trøjerne, men strikkeprøverne. Der er nemlig også noget teknik i nogle af dem, som jeg tænker kunne være godt at lære / prøve.
 
Mon ikke det ender med at jeg må i gang med en trøje eller hue herfra ......


mandag den 6. januar 2014

Kaffe

Det er navnet på mit nytårs projekt.

Det er en model fra Annette Danielsen's bog "Strik for en stund".

Modellen passer perfekt til at have en tynd langærmet T-shirt under, og man er holdt godt varm her i vinterkulden. Som jo så godt nok lader vente på sig - det ville være rart med lidt sne/frost kombineret med lidt solskin.

Jeg kan rigtig godt lide det enkle, runde bærestykke med mønster. Derudover passer det mig godt at den er strikket oppefra og ned, så er det nemmere at få længden til at passe.

Den eneste undtagelse jeg har gjort i forhold til opskriften, er at jeg ikke er startet med den øverste ribkant. Jeg har fulgt et tip fra Ulla, at vente med den til sidst, så har man mulighed for at lave den, så den lægger sig pænt. Og jeg tænker at det kunne blive nødvendigt på denne, da den umiddelbart ser meget vid ud, og at jeg må tage yderligere ind.

Jeg strikker i Blackhill Højlandsuld fra Garnudsalg.dk i farverne lakrids, havregrød og sandkasse.