tirsdag den 21. oktober 2014

Klar til 3. runde

Nu er de første 2 "kapitler" af knit-a-long tæppet færdige.
Der er 7 af hver og dermed er de første 14 af i alt 63 lapper strikket, "blokket" og klar til montering.

Opskriften på 3. del kommer i morgen. Spændende at se hvilke farver jeg skal strikke dem i.

søndag den 19. oktober 2014

Flotte resultater = flotte billeder

Når jeg læser om strik, ser strik på hjemmesider osv., er der altid nogle meget flotte billeder af glat og snorlige strik!

Og så kan man godt føle sig lidt snydt, når ens eget strik ser således ud:


Men denne gang har jeg tænkt mig at "blokke" alle mine lapper - så kommer de til at se således ud, efter at være blevet "vaskede" og tørrede.

Nu har jeg også glatte og næsten snorlige lapper :)

 
 


lørdag den 11. oktober 2014

6 ud af 7 lapper

Jeg har indtil nu strikket 6 ud af de 7 første lapper.
Men da opskriften til næste lap er allerede kommet, så den er mere spændende at gå i gang med - så må den sidste vente .....

søndag den 5. oktober 2014

Knit-a-long 1.del

Den 1 oktober skød Rowan deres Kaffe Fasset knit-a-long igang, ved at udgive 1. del af i alt 9 dele.

Som lovet er det alt andet end en strikketeknisk udfordring, måske endda noget lettere end jeg havde håbet på. Men ved nærmere eftertanke, så er det farverne som er Kaffe Fassets store fascination. Det er derfor nok mere en farveleg end noget andet.

Lige nu handler det om få strikket 7 ens lapper i dette stribemønster. Et stribemønster der kommer til at gå igen i alle dele - men hvor farverne vil variere. Der er10 farver i alt, så der er mulighed for mange variationer.