fredag den 27. september 2013

Converse basketstøvler

hæklet i baby str., dem kunne jeg bare ikke stå for.

Så da jeg havde hjulpet min søster med en dåbsunderkjole til hendes barnebarn, kunne jeg ikke lade være med lige at lave et par. Det viste sig desværre de var for små, men pyt .... så må jeg jo bare lave nogle større.


onsdag den 25. september 2013

I aftes

var jeg på Hammel bibliotek.

Bodil Munch har udstillet sine strikke projekter der og i aftes holdt hun en workshop i mønsterstrik.

Så nu har jeg fået startet på mit første sjal i mønsterstrik.
Jeg gør det ikke færdigt, men det er en rigtig god 'strikkeprøve' og jeg har bestemt fået modet til at gå igang med teknikken.

Jeg lærte at strikke i magic loop. Jeg har forsøgt mig før, uden vejledning, men nu forstår jeg både hvordan og hvorfor - så næste gang der skal strikkes på strømpepinde, så bliver de skiftet ud med en rundpind.

Og til slut også 'fidusen' i de flotte farveskift, der er på både Bodil's og Christel Seyfarth's sjaler. At garnet vindes op i 'passende længder' og farver, og splejses under strikningen, så man ikke går kold i løse ender.

Tak til Madam Munch!